Gravid

Tilbud om graviditetsundersøgelser

Når du bliver gravid, bør du kontakte os og aftale tid til den indledende snak og påbegyndelse af vandrejournal i uge 6-7. Derefter bookes næste graviditetskonsultation, som skal finde sted imellem uge 8-10 af graviditeten. Ved denne konsultation tages også blp.

Alle gravide får tilbudt en eller flere ultralydsundersøgelser. Den første bruges blandt andet til at fastslå, hvornår fødslen kan forventes, også kaldet terminsdatoen. Ønsker du ikke undersøgelse med ultralyd, beregnes din terminsdato ud fra den sidste menstruations første dag.

De forebyggende graviditetsundersøgelser er gratis og foregår hos din egen læge og hos jordemoderen på sygehuset eller i lokalområdet.

Formålet med konsultationerne er at rådgive dig og følge graviditetens udvikling, så du forbliver sund gennem hele graviditeten, og barnet får de bedste muligheder for at blive født sundt og levedygtigt. 

Undersøgelser i graviditeten:

  • Uge 6-10 : Egen læge

  • Uge 11-13 : Ultralyd (sygehuset)

  • Uge 13-15 : Jordemoder

  • Uge 18 : Ultralyd (sygehuset)

  • Uge 21 : Jordemoder

  • Uge 25 : Egen læge

  • Uge 29 : Jordemoder

  • Uge 32 : Egen læge

  • Uge 35/36 : Jordemoder

  • Uge 37 : Jordemoder

  • Uge 39 : Jordemoder

  • Uge 41 : Jordemoder 

På sundhed.dk kan du finde Graviditetsguiden. Her finder du masser af nyttig information ved at klikke dig rundt på 1.-2.-3- semester-kolonnen.

Klik her: Graviditetsguiden